Bogen – Hvordan skaber du stærke børn

Bagsiden:
Hvordan skaber du stærke børn? er en bog med ny inspiration og forslag til alle med interesse for børn og unge. Der bliver sat fokus på børn og forældres trivsel samt rettigheder i det nye årtusinde.

Bogen beskriver barnets opvækst fra det ligger i moderens mave til det 18. år.

Carl-Mar Møller kæmper specielt for at få indført mere maskulinitet til drengene på institutioner og i skolerne samt gøre forældrene opmærksomme på, hvad pigerne savner og har brug for.

I bogen er der en liste med 200 forskelle på drenge og piger. Forfatteren uddyber løbende disse og kommer med forslag til forældre, pædagoger og andre om, hvordan forskellene skal håndteres for at skabe stærke drenge og piger.

Han går desuden ind i diskussionen om pædagogernes arbejdsmiljø og uddannelse og kommer med bud på, hvordan den voksende gruppe børn, der har det dårligt, kan få det bedre.

“Denne bog er skrevet fra virkelighedens verden, iblandet Carl-Mar Møllers egne betragtninger og erfaring, og som sædvanligt lægger han ikke fingrene imellem når han drejer kniven rundt. Der er mennesker, som har lettere adgang til børns verden end de fleste andre voksne. Sådan et menneske er Carl-Mar, og derfor kan han give voksne et indblik i børns psyke, som de fleste logisk beskrivende fagbøger ikke får med.”
- Jannie Helle, Læge og Psykoterapeut.

Carl-Mar Møller har tidligere udgivet Hvad kvinder ikke ved om mænd, 1996, Bliv en bedre kæreste, 1997 og Seksualitet og følelser, 1998

Comments are closed.